2021

Zonta Greves februarmøde gav et historisk indblik. Gerd Have fra Greve fortalte sin oldemors og mormors livshistorie og kom dermed omkring danske kvinders historie de sidste 100-150 år.
Det gav gode samtaler om udvikling, rettigheder, strukturer og ligestilling.
I Zonta Greve er vi en lille gruppe kvinder, der mødes en gang om måneden om et aktuelt emne eller til forberedelse af mindre projekter. Eller vi tager ud og opsøger oplysning og horisontudvidelse ved virksomhedsbesøg eller andet.
Vi er en del af Zonta Danmark og Zonta International, hvis formål er, at kvinder i hele verden skal støttes i ligestilling og lige rettigheder på alle planer.
Vil du høre mere og har lyst at blive en del af Zonta, eller måske bare i første omgang komme på besøg et par gange, er du velkommen til at kontakte klubbens sekretær Bodil Ranfelt på b.ranfelt@outlook.dk